facebook logo

Har jeg ME/CFS?

Har du mistanke om, at du eller en, du kender, har ME/CFS, kan vi anbefale, at du læser ME/CFS Foreningens brochure "Så har du måske fået "ME/CFS". Her kan du læse mere om sygdommen, og om hvordan den kommer til udtryk.

download_symbol 
  Download Så har du måske fået ME/CFS
 

Information til din læge
ME/CFS Foreningen oplever, at mange danske læger har et meget ringe kendskab til sygdommen. Det kan derfor være en lang og sej proces at blive diagnosticeret med ME/CFS. ME/CFS Foreningen arbejder på at oplyse de praktiserende læger om sygdommen, men du kan selv være med til at opdatere din læge, ved at tage ME/CFS Foreningens materiale med til konsultation. ME/CFS Foreningen har udarbejdet en lægepjece, som er målrettet de praktisrende læger.

download_symbol 
  Download Lægepjece


Diagnostisering
ME/CFS-diagnosen kan ikke stilles med en simpel test. Derfor diagnosticeres patienterne ud fra en række opstillede symptom-kriterier. Der er gennem tiderne opstillet mange forskellige kriterier. De nyeste er opstillet af et internationalt ekspertpanel i august 2011. Kriterierne går under navnet De Internationale Konsensuskriterier (International Consensus Criteria, ICC). ICC-kriterierne afløser de tidligere anvendte Candiske Kriterier. ME/CFS Foreningen anbefaler, at diagnosen stilles ud fra ICC-kriterierne eller ud fra de Candiske Kriterier. ME/CFS Foreningens trykte materiale basserer sig indtil videre på de Canadiske Kriterier. Hvis du vil læse mere om diagnosekriterier og se kriterierne i fuld længde henviser vi til siderne målrettet fagfolk.

Udredning
På baggrund af de Canadiske kriterier har Center for ME/CFS, Oslo Universitetssygehus, udarbejdet en vejledning til udredning af ME/CFS-patienter generelt, samt til en vejledning specifikt til børn. ME/CFS Foreningen, anbefaler at danske patienter udredes efter disse vejledninger. Du kan ikke forvente, at din læge har kendskab til vejledningerne, og det kan derfor være en god idé selv at tage dem med.

download_symbol 
 
Download Udredningsprotokol til voksne
  Download Udredningsprotokol til børn og unge

 

 

Download brochure

saa_har_du_maaske

 

Download lægepjece

laegefolder