Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

ME/CFS Foreningen skal gøre opmærksom på, at den viden, som præsenteres i Lægehåndbogen er både misvisende, i strid med internationale konventioner og forældet. ME/CFS Foreningen har gentagende gange rettet henvendelse til Lægehåndbogens sekretariat for at gøre opmærksom på den misinformation, Lægehåndbogens sider om ME/CFS (i Lægehåndbogen kaldet Kronisk Træthedssyndrom) indeholder.

Norsk inspiration
Lægehåndbogens information om ME/CFS har tidligere lagt sig tæt op af den Norske lægehåndbog, men hvor den information det Norske Helsedirektorat i dag præsenterer er opdateret, og i overensstemmelse med den nyeste internationale viden på området, er den danske lægehåndbog stort set ikke revideret og giver derfor et misvisende billedet af sygdommen.

Kritik
Nedenfor er oplistet ME/CFS Foreningens vigtigste kritikpunkter af informationerne i Lægehåndbogen

• Forkert diagnosekode
  ME/CFS kategoriseres af WHO som en neurologisk sygdom med diagnosekoden ICD-10 G93.3. Lægehåndbogen betegner imidlertid Neurasteni som et synonym for ME/CFS. Neurasteni kategoriseres som en neurotisk lidelse med diagnosekoden ICD-10 F.48.0 og WHO angiver udtrykkeligt, at neurasteni udelukker ME/CFS (Kilde).

• Forældede diagnostiske kriterier
  Det anføres i lægehåndbogen, at de amerikanske Fukuda-kriterier regnes som standard. Kriterierne er fra 1994, og er forældede. Siden de canadiske kriterier kom frem i 2003 har der internationalt været konsensus om at anvende disse kriterier, ikke mindst fordi de, i modsætning til fukuda-kriterierne, er udarbejdet som diagnostisk værktøj. Fukuda kriterierne er skabt som en forskningsdefinition. I lægefaglig praksis anvender man udelukkendeDe canadiske kriterier. I august 2011 blev disse imidlertid afløst af de såkaldte "International Consensus Criteria", ICC, som følger op på den nyeste viden inden for ME/CFS. ICC lægger sig tæt op ad de canadiske kriterier. ICC er udarbejdet af en international ekspertgruppe, og anbefales i dag af det norske Helsedirektorat (Kilde).

• Uegnede behandlingsformer
  Lægehåndbogen anbefaler kognitiv adfærdsterapi (CBT) og gradueret træningsterapi (GET) til behandling af ME/CFS. Behandlingerne har vist sig uvirksomme, og særligt træningsterapien har vis sig at være dissideret skadelig. Det norske helsedirektorat har i dag vendt sig mod disse behandlingsformer og påpeger, at der ikke længere at dokumentation CBT og GET. Helsedirektoret anbefaler ingen anden behandlingsform og lægger i stedet vægt på mestringsteknikker,  symptombehandling og aktivitetstilpasning (kilder).

• Manglende ajourføring
  Generelt bærer Lægehåndbogens informationer om ME/CFS præg af manglende ajourføring. Et kig på de seneste års forskning, afslører en stor kløft mellem den viden, man i dag har om ME/CFS, og den viden, som præsenteres i Lægehåndbogen (Kilde).